Zoom mødelink

Zoommøderne er slut nu, da vi kan genoptage vores undervisning på Skælskør Skole fra og med uge 21. Tak for denne gang.

Klik her for at komme til aftenens Zoom – møde.

Klik her for at downloade og printe aftenens program med sangtekster.

Når du klikker på linket til mødet, kommer du til venteværelset. Kl 19.00 åbner dørene.

Hvis du kort før mødet stadig ikke ser noget link, så skal du huske at genopfriske dit vindue.

I tvivl om hvordan du bruger Zoom? Se manual på dansk her.

Vi ses. 🙂

Kh Lars

Kortræf 2016

Tusind tak til alle Jer dejlige mennesker, som deltog i vores korworkshop i Det Røde Pakhus i lørdags d.29. oktober. Tusind tak til Anders Hornshøj for at være meget levende, humoristisk og åben i sin undervisning og for de mange gode tekniske fif.  Det var en meget inspirerende dag med skønne arrangementer. Tak til alle tilmeldte gæster, både nye  – og trofaste gengangere. Dejligt, at I er med på ideén og kommer med god energi.

Og så er der lige endnu en kæmpe tak til alle i mit eget kor. Tak for det kæmpe arbejde I alle har lagt i, at få det hele op at stå og for alt det praktiske på dagen. Ikke mindst til Kirsten, som har været en fantastisk tovholder med styr på alle detajler fra den spæde start til slut.

Vi skal lige minde om, at hvis man vil bruge korarrangementerne i andet regi, skal man kontakte Anders Hornshøj på forhånd.

Mange hilsner – og tak

Connie.

Efterårssæson

Velkommen til ny sæson i Skælskør Rytmiske Kor. Vi starter igen efter sommerferien, torsdag d. 18 august 2016 kl. 19.00 i musiklokalet på Skælskør Skole.

Vi har stadig plads til sopraner, tenorer og basser. Vi optager nye medlemmer til og med september måned.

Glæder mig til at se Jer alle – nye som “gamle”.

Mange hilsner

Connie

En dejlig lørdag!

Mmmm…..MMMM…. Hvor var det dog en dejlig oplevelse, at synge med Erik Andersen og Lasse Skovgaard i lørdags, d. 18. april. Med iihh… og pyyy… og maaange peenge – men gratis i’er, fik vi mærket og billedligt beskrevet, hvor tonerne skal ligge. Vi fik hulket, grinet en masse og sunget skønne sange.

Tusind, tusind tak til Erik og Lasse og til alle Jer, skønne sangere, som sluttede op om arrangementet. Også tak til det store publikum, som kom og hørte resultatet af nogle få timers undervisning – men under kyndig ledelse. Tak til Kirsten for skøn mad – til Lars og Bente for god underholdning, og til alle i Skælskør Rytmiske Kor for stor opbakning – og ekstra arbejde.

Hvem ved…? Måske gør vi det igen…..

God sommer!

Mange hilsner

Connie Læs resten

Generalforsamling

Skælskør Rytmiske Kor indbyder hermed til ordinær generalforsamling torsdag d. 18. februar 2015 kl. 18.00 i musiklokalet på Skælskør Skole. Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag til ændringer skal være formanden i hænde senest d. 3. februar.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen